Type
EventHvornår
Danmark oplever et stigende trusselsbillede inden for cybersikkerhed, hvor angreb bliver stadig mere sofistikerede og skadelige. For virksomheder betyder det øget pres på at sikre både drift, omdømme og kunderelationer.
Columbus og Center for Cybersikkerhed (CFCS) inviterer til en eksklusiv workshop, hvor vi gennem et simuleret cyberangrebsscenarie stiller skarpt på, hvordan ledelsen bedst kan styrke organisationens modstandskraft.
Hvad kan du forvente?
- Indblik i den aktuelle trusselssituation: Chief Information Security Officer hos Forsvaret, Steffen Rasmussen, og Formand for Kalmarunionen og White Hat-hacker, Morten Eskildsen, giver en introduktion til det aktuelle trusselsbillede med udgangspunkt i trusselsaktører, politiske spændinger og den teknologiske udvikling.
- Praktiske strategier: Sådan styrker du din virksomheds cybersikkerhedsstrategi og fremtidssikrer jeres organisation.
- Erfaringsudveksling: Mød andre C-level ledere og del erfaringer inden for IT-sikkerhed og risikostyring.
- Ekspertrådgivning: Få sparring fra eksperter inden for cybersikkerhed og digital transformation.
Workshoppen inkluderer CFCS’s anerkendte “Under Angreb” spil, der på en interaktiv og engagerende måde demonstrerer risikostyringsprocessen i et realistisk cybertrussels-scenarie.
Vil du med? Udfyld formularen og tilmeld dig
Det praktiske
Hvornår: Mandag d. 29. april 2025 kl. 13:00-16:00.
Hvor: Hos Columbus på adressen Tangen 4, 8200 Århus N.
Målgruppe: C-level ledere med ansvar for IT sikkerhed, strategi, risikostyring, Compliance (NIS2 & GDPR).
Agenda
13:00-13:45: Introduktion til det aktuelle trusselsbillede v. Steffen Rasmussen, CISO, Forsvaret & Morten Eskildsen, Formand for Kalmarunionen
13:45-15:45: "Under Angreb"-spil, faciliteret af Center for Cybersikkerhed
15:45: Networking
Arrangementet foregår på dansk.
Om spillet "Under Angreb"
I spillet indtager deltagerne rollen som direktion i en fiktiv dansk virksomhed. Gennem en toårig simuleret periode skal deltagerne håndtere forskellige trusselsscenarier og vurdere sandsynligheden for og konsekvenserne af cyberangreb. Formålet er at skabe forståelse for risikostyringsprocessen og nødvendigheden af at prioritere ressourcer for at beskytte virksomheden bedst muligt.
Spillet faciliteres af eksperter fra CFCS og kombineres med en teoretisk introduktion, en 90-minutters spilsession samt en afsluttende opsamling med anbefalinger.
Tilmelding
Det er gratis at deltage i arrangementet. Du tilmelder dig ved at udfylde formularen her på siden.
Vi glæder os til at se dig!
